Pressemeddelelse
CO2-neutral musik

 Kbh d xx/x - xxxx

CO2-neutral musik er et initiativ der gør det nemt for musikere og andre artister at CO2- neutralisere transportdelen af deres arbejde.

Hvorfor lige musikere og artister ?


Musikere og artister skiller sig som faggrupper ud ved bl.a. to ting:

- de transporterer sig mere rundt end de fleste andre grupper og har dermed relativt høj CO2 udledning - de får generelt mere medie- og publikums opmærksomhed, end de fleste andre faggrupper.

Derfor har de en oplagt mulighed for på samme gang at:
- gøre en mærkbar og synlig indsats for at nedbringe deres skade på klimaet,

- bruge initiativet til at inspirere andre til at gøre det samme

- øge bevidstheden om den enkeltes ansvar og lægge yderligere politisk pres på den nødvendige grønne omstilling

Hvad betyder det “at CO2-neutralisere” ?

At "CO2-neutralisere" eller “CO2-offsette”, betyder at man betaler for et tiltag der reducerer den samme mængde CO2 som man selv har udledt - f.eks. når man som musiker har kørt fra Roskilde til Herning for at spille en koncert .
Det kan bl.a. gøres ved at bygge vindmøller, plante træer eller lignende.

Når man neutraliserer sin transport betyder det reelt, at man samlet set ikke har tilført kloden yderligere CO2 ved sin rejse. Man kan sige at man "giver dét tilbage til kloden og vores efterkommere som man har taget" så andre ikke skal rydde op efter os.

Kan CO2-neutralisering redde klimaet ?

At CO2-neutralisere kan åbenlyst ikke løse hele klodens klimaproblem.
Men det er i mange tilfælde “det mindst dårlige alternativ“ til at gøre ingenting på områder hvor vi endnu ikke som enkeltindivider har mulighed for at træffe bæredygtige valg.

Climatecare


Selve CO2-neutraliseringen foregår gennem organisationen Climatecare.

Climatecare er én af verdens ældste og største spillere på CO2-neutraliserings banen. De er en "certified B-corporation" hvilket bl.a. betyder, at organisationen årligt underkastes en meget minutiøs vurdering for at leve op til høje standarder ifht. social- og miljømæssig adfærd, transparens og ansvarlighed. De har fået en lang stribe udmærkelser for deres arbejde, som iøvrigt flugter med FN’s verdensmål og rangerer ifølge deres B-corp score blandt de bedste 10% af samtlige 2655 B-corp organisationer i verden. De har en lang række projekter i tredjeverdens-lande hvor CO2-neutraliseringen pr. krone er størst. De fleste af projekterne kombinerer de CO2-neutraliserende tiltag med lokale samfunds-mæssige tiltag - som f.eks. vandpumper, vandrensningsanlæg, og lokale solenergiprojekter.  Det er bl.a. er med til at gøre neutraliserings-tiltagene rodfæstede og langtidsholdbare.

Initiativtager

- er sanger, musiker, komponist Jens Lysdal

Læs mere:www.lysdal.com

Kontakt xxxx